Kennel Bernerflokken

Vi savner Kori, Paw, Hannah, Basco, Murphy, Paddy, Kevin og Arnold

 
Kori var Chillis hvalp og han blev kun 8 måneder (Bernerflokken Kori DK 17959/2011)
Ord kan ikke beskrive hvor hårdt det var at miste ham, han var helt speciel.
 
Paw var vores hjertebarn og vi savner ham bare så meget..
Han boede på nabogården og luntede hver dag herover for at snakke
med vores Bernerflok og os. Hvis han ikke kom, luntede Hannah over til ham.
Til sidst flyttede Paw herover og blev vores til stor glæde for os alle.
 
Hannah (20841/2003) blev 8 år og 7½ måned og vi savner hende usigeligt.
Hun var vores første tæve og har gennem årene været vores støtte når der kom nye hvalpe/hunde i huset.
Med sit helt fantastisk dejlige sind og hundesprog har hun lært dem alle op på en kærlig og fornuftig måde, og de var meget glade for hende.
Hannah fik hele flokken til at fungere harmonisk og vi var meget glade for hende.
 
Basco, vores elskede lille charmetrold  (DK03383/2008) blev kun 3½ år og vi savner ham utrolig meget.
 
 
 
Murphy (00743/2004) med vogn ved Vesterhavet.
Han var en stor flot hanhund men han blev desværre kun 3 år.
Det var hårdt at miste ham så hurtigt og vi savner ham.
 
Her hygger Paddy (18988/96) og Kevin (18989/96).
De var kuldbrødre og et par dejlige bernere.
Paddy blev godt 8 år og Kevin blev godt 7 år.
Kevin og Paddy var vores første bernere og vi savner dem.
 
På billedet nedenunder er det Arnold (28343/83) en pragtfuld Old English Sheepdog som blev 11½ år.
Han var vores første hund og var med overalt for han var så sød, glad og nem og vi savner ham.
eva og ole steen